Kristina.

Hvem er Jeg?

Jeg hedder Kristina, er 35 år og mor til verdens dejligste drenge, Wiliam og Anders.
Jeg bor i Borup, på midt Sjælland, i det skønneste område, ude i skoven.
Vi elsker vores lille hus på landet.

Og nååårh ja…. ej at forglemme, vores vidunderlige hunde.
.
Elsker dem alle, hver og en.
Molly fra Rumænien.
Panda og Viti fra Zakynthos og snart vil vores nye familie medlem ankomme til Danmark.

Jeg fik min første hund som 18 årig og har aldrig undværet hund siden.
Tror faktisk ikke jeg kan leve uden 🙂
Jeg har altid været enormt glad for hunde, de gør noget godt for mig. Har altid haft en særlig evne til at omgås hunde og dyr i det hele taget.
Mange kalder mig ,, Dog whisper ´´ 🙂

Jeg er uddannet maler og jeg elsker virkelig mit fag.
Desværre kom jeg ud for en alvorlig ulykke tilbage i 2015, der standsede min karrier meget brat.
Jeg faldt ned fra 7 meters højde og ødelagde ryggen.
Er efterfølgende blevet opereret 3 gange og i dag er min ryg stiv-gjort fra mellem skulderbladene og helt ned i bækkenet.
Det har desværre også betydet at jeg ikke længere er på arbejdsmarkedet, blev kraftigt opfordret til at få førtidspension og det gik igennem for et ca. et år siden.( okt. 2021)

Troede hele min verden skulle falde sammen, men da jeg som menneske, ikke er typen der giver op, begyndte jeg at finde ud af hvad jeg så skulle bruge mit liv på.
Udover mine børn, er der intet jeg elsker højere end hunde, derfor startede jeg denne forening.

Jeg har et stort behov for at gøre noget godt for dem der trænger og endnu mere at gøre det rigtige.

Jeg er i fuld gang med min uddannelse som hunde adfærdsfærd instruktør.
Jeg elsker at udvikle mig som menneske, elsker at lære noget nyt og forstærke min viden.
Samtidig er det enormt vigtigt at man i dette fag, sætter sig grundigt ind i hundens psyke, færden osv.

Derudover har jeg en vis forkærlighed for Mountain Dogs. En stor og bamset hyrdehund, med det mest unikke sind.
En hund der kræver en fast opdragelse og en tydelig leder.

Hvorfor startede jeg denne forening?

Det ganske enkelt, jeg elsker hunde, jeg brænder for at hjælpe dyr i nød.
Jeg vil være med til at gøre en forskel, men samtidig har jeg også en drøm.
En drøm om at skabe noget stort, noget helt unikt og jeg tror på at det bliver gennem foreningen her.

Samtidig er dette her ikke “bare” et frivilligt arbejde for mig, det er min livsstil.
Hundene er mit et og alt.
De skaber så meget glæde i min hverdag og giver mig mod til at komme gennem, selv de værste dage med smerter.

Sue og hendes familie nede på Zakynthos, tog os med storm. De er jordens dejligste mennesker og det mest fantastiske ved alt det her er, at vi er blevet til en stor familie.
De har en ubeskrivelig stor betydning for mig og min familie.

Rescue is not just a verb,
it´s a promise.