Adoption

Adoption.

At bringe en hund ind i sit liv, er en stor beslutning og det er noget man skal overveje og tænke grundigt over.

Adoption af en hund er en endnu større beslutning og ikke en fix idé man skal føre ud i livet forhastet.


At bringe en hund ind i sin familie, skaber stor glæde i hverdagen. 
At forpligte sig til en hund er som at forpligte sig til et andet menneske:
Begge forhold kræver daglig kærlighed og pleje hver eneste dag.

Når man har taget en velovervejet beslutning om at ville adoptere end hund fra Zakynthos, gør man sig selv og hunden en tjeneste ved at sætte sig grundigt ind i 3 – 3 – 3 reglen.
De 3 første dage, 3 første uger, 3 første måneder.
Så ved du nogenlunde hvad du kan forvente og derved lettere hjælpe hunden gennem den første tid og sørge for dit nye familiemedlem bliver trygt og glad.

De første 3 dage: Afstressning.

Hundene har tilbragt den første tid af livet, sammen med mange andre hunde.
De har leget sammen og fundet deres tryghed blandt hinanden.
Når de skal rejse, bliver de “revet ud” af deres trygge rammer og skal på en hvad der sandsynligvis vil være skræmmende for dem, rejse til en fuldstændig ukendt verden.

Nogle vil være fuldstændig upåvirket og springe ud af transportburet som om de ingen frygt i livet har, mens andre vil være bange og meget forsigtige.
Vi kan ikke på forhånd vide hvordan den enkelte hund vil reagere, men det er meget vigtigt at bevare roen uanset hvad.
Hunde reagere meget forskelligt når de er stresset og det er ikke ualmindeligt at du vil opleve en af følgende situationer de første par dage:

  • Hunden føler sig overvældet/ overgearet.
  • Den er formentlig usikker/nervøs over alt det der sker.
  • Den er ikke tryg nok endnu ved at vise sit sande jeg.
  • Den er ofte småt spisende og drikker ikke så meget.
  • ’Lukker ned’ og/eller kan gemme sig under møbler.
  • Har svært ved at finde ro.
  • Kan have flugtadfærd.
  • Overdrevet artig/veltilpasset.
  • Svært ved berøring.

De næste 3 uger: Lære rutiner.

Denne periode er meget vigtig, det er her du skal begynde små småt at skabe bånd mellem dig og hunden.

  • Begynder lige så stille at falde til og blive mere nysgerrig.
  • Lærer stille og roligt omgivelserne at kende.
  • Føler sig mere tryg.
  • Begynder at vise mere og mere af sit sande jeg.
  • Er ved at lære familiens og hverdagens rutiner.
  • Adfærdsudfordringer kan begynde at vise sig.

    Hunden har stadig meget den skal vænne sig til og det er meget vigtigt at den ikke får for mange indtryk ad gangen.

    Den første træning.
    Renligheds træning.
    Tilvænning med halsbånd – sele snor og små gåture.
    Påbegynd forstærkning af ønsket adfærd og fore bygning af uønsket adfærd.
    Ros hunden ved god adfærd f.eks. når den har øjenkontakt eller er rolig.
    Vent med for meget træning – din hund er ikke klar endnu.

De næste 3 måneder: Hunden vil begynde at føle sig hjemme.

  • Begynder endelig at føle sig tryg i hjemmet
  • Begynder at opbygge et bånd til sin familie.
  • Får en følelse af tryghed i samvær med familien.
  • Er en del af rutinerne i hjemmet og dagligdagen.

    Hunden har nu fundet sig så meget til rette i sine nye omgivelser, at den er mere rustet til at komme ud på flere eventyr.
    Blive præsenteret for flere nye ting, gæster, køreture, osv…
    Det er også her at det vil give god mening at starte til hundetræning.

Vær særlig opmærksom på ikke at lukke din hund alene ud i haven den første tid, til den føler sig tryg.
Sørg for at hunden får fred og ro og tid til at sunde sig ovenpå rejsen.
Den har brug for søvn, vand og noget at spise.
Lad hunden falde til i sit nye hjem, før i invitere gæster over for at hilse på den.

De første par nætter er det en god ide at sove på gulvet sammen med hunden, for at skabe tryghed og ro der hvor den skal sove.

Alle hvalpe skal renligheds trænes, sørg for at lukke den ud jævnligt og helst af samme dør, da andet kan skabe forvirring.

Mad aggression kan forekomme hos hundene, da de nede i shelteret bliver fodret sammen med mange andre hunde og der kan til tider være lidt rift om maden.
Dette er vigtigst at være opmærksom på hvis man har en hund i hjemmet i forvejen.
Det fortager sig dog ofte i løbet af den første tid, når hunden finder ud af at ingen tager maden fra den.

Hunden har aldrig oplevet en hjem før, alt er nyt, derfor vær tålmodighed og lær den i små steps nye ting, som forskellige lyde fra tv, musik, støvsuger, vaskemaskine, osv…
Det kan tage helt op til et år før hunden er helt integreret i familien.
Vi gør opmærksom på at dette kun er en hjælp og vejledning, ikke en facit liste.


Hvis du føler dig mere klar til at adoptere en hund nu,
læs da videre om selve adoptions processen.

Adoptions processen.

Først og fremmest er det vigtigt at være yderst tålmodig.
Vi ved godt at det er spændende og en enorm glæde at skulle have hund, men at adoptere kræver stor tålmodighed, dette er første skridt på vejen.

Vi gør vores yderste for at finde de bedste hjem til de herreløse og forladte dyr fra Zakynthos.
Hundene er blevet reddet fra at blive skudt, forgiftet eller sultet. 
Vi har jævnligt en transport, men tålmodighed er altid vigtigt, da vi ikke kan rejse før vi har mindst 4 hunde der skal afsted, vi er jo også nødt til at tænke på den økonomiske del.

Vi rejser altid med fly og alle hundene er ledsaget af mindst én fra foreningen. (Kristina)
Vi lander som udgangspunkt altid i Kastrup og køre derfra hjem i rolige omgivelser med hundene på midt Sjælland, hvor familierne herefter kan hente dem.

Alle vores hunde og hvalpe er normalt godt socialiserede med andre hunde, hvalpe og katte. 
Dagligt bliver de nusset og kysset og er i rigtig god menneske kontakt, hvilket man også tydeligt mærker på dem. (medmindre andet er angivet i deres beskrivelse).
De er også normalt børnevenlige (i alderen 5 år plus), medmindre andet er angivet i deres beskrivelse.
Alle hvalpe skal renligheds trænes og forvent også dette af en voksen hund (dog sjældent)

Alle hvalpe skal ud og socialiseres og miljø trænes, når de er klar til det. (Altid gå frem i hvalpens tempo.)

VÆR VENLIGST OPMÆRKSOM PÅ VORES BØRNEPOLITIK!
Vi adoptere IKKE voksne hunde til familier, hvor der er børn under 10 år, MEDMINDRE der er en eksisterende hund i hjemmet, så vil disse ansøgninger blive gennemgået ekstra ordinært.
Derudover SKAL forældrene i hjem med børn under 10 år have tidligere erfaring med at eje hund som voksen. 
Igen vil disse ansøgninger blive gennemgået fra sag til sag baseret på hvalpe/hund – og familieforhold.

Et hjemmetjek udføres altid før nogen af ​​vores hunde bliver adopteret, normalt af en, der bor tæt på dig og allerede er en del af foreningen. 
Dette sikrer, at vi kan sikre os et mere klart og oprigtigt indtryk af ansøgeren og at et rigtigt match mellem hund og familie bliver nemmere.
Der kigges på om haven er sikker og indhegnet.
SØG VENLIGST IKKE, MED MINDRE DU HAR EN INDHEGNET HAVE.
Højden af hegnet skal matche størrelsen af den hund der ansøges om.
(nogle undtagelser gælder for en meget lille eller ældre hund).

Vi gør også opmærksom på, at familier der bor i lejlighed, vil blive vurderet lidt anderledes og der vil kigges mere på omgivelser og nærområder med grønne arealer og på hundens størrelse, osv.

Adoptionsgebyret er 4700 kr. dette er for dyrelæge omkostninger og transportomkostninger. 
Når du er sikker på, at du ønsker at fortsætte og er seriøs med at adoptere en af ​​vores hunde, skal der ligges et reservations gebyr på 1500 kr., efter et vellykket hjemmebesøg.

De 1500 kr. er udelukkende til dyrlægen for at gøre hunden rejseklar og inkluderer alle vaccinationer (8 uger, 12 uger, 16 uger og rabies), EU pas, mikrochip, loppe- og ormebehandling. 
Blodprøver er også lavet på voksne hunde for at sikre, at de ikke har nogen indre parasitter eller sygdomme. Hvalpe skal være tolv uger gamle, før de kan få deres rabiesvaccination og kan ifølge loven rejse 21 dage senere.

Alle hunde der skal afsted har modtaget et dyrelæge tjek, få dage før afrejse!
Skulle hunden vise nogle former for sygdoms tegn, vil dens hjemrejse blive udskudt ellers kommer hundene altid til Danmark på de aftalte datoer

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kristina

Adoptions ansøgning.